TIL MYNDIGHED

Vi stræber altid imod et stærkt og frugtbart samarbejde med myndighed.

Vi udarbejder udredninger og delmål i samarbejde med vores beboere indenfor de første 3 uger af deres ophold hos os opfulgt af et handleplansmøde med myndighed. Vi har altid en intention om at skabe et stærkt sikkerhedsnet omkring den enkelte unge - dette kræver bl.a. et godt og ærligt samarbejde med myndighed.

Med udgangspunkt i vores beboeres ønsker og drømme opstilles delmål. Vi arbejder altid mod det overordnede mål ”at kunne bo i egen bolig”, men vejen dertil kan være meget forskellig fra beboer til beboer. Vi arbejder derfor udfra en tese om, at det handler om at skabe succesoplevelser og få den enkeltes ressourcer i spil. Derigennem søger vi at fokusere på det den enkelte kan og formår, i stedet for det de endnu ikke mestrer.

 

Optagelse

Optagelse foregår efter selvhenvendelsesprincippet og selve optagelsessamtalen foregår igennem en samtale med socialfagligt personale på Skjoldbo. Efter endt samtale, kontakter personalet pågældende med besked om, hvorvidt vi har en plads eller om optagelse på venteliste. Skjoldbo har ingen akutforpligtelse.

 

Takster

Beboerne betaler logi, den tid de bor på Skjoldbo: Taksten pr. døgn er kr. 100 forudbetalt (takster for 2024). Taksterne for ophold i hjemløse-boformer fastsættes en gang årligt af kommunen. Betalingen fastsættes som udgangspunkt som et samlet månedligt beløb beregnet pr. opholdsdag. Der betales månedligt forud.